Farvel til vores gode gamle bil

For to års tid siden fik jeg kørekort. Jeg har været så heldig, at mine forældre altid har haft tre biler, så da jeg fik kørekort fik jeg lov til at køre rundt i den ældste af bilerne. Jeg var meget glad for at kunne låne den gamle bil. Bilen kørte fantastisk godt og det var en kæmpe luksus at kunne tage bilen til og fra skole. Bilen havde i forvejen en masse små ridser i lakken, så det var en stor tryghed for mig som ny billist, at jeg ikke skulle være så bange for, om der kom endnu en lille ris i lakken. I forrige uge da, jeg var på vej hjem fra skole, begyndte bilen at sige nogle underlige lyde. Jeg kørte ind til siden og kontaktede min far. Min far ville lige ringe til mekanikeren og derefter ville han ringe tilbage til mig igen. Blot et par minutter senere ringede min far til mig. Mekanikeren havde fortalt min far, at det nok var bilens motor den var gal med. Min far havde besluttet sig for, at vi skulle skrotte bilen. Min far kom og hentede mig og vi kørte hjem.

Farvel til min elskede bil

Min far ringede til en ophugger København, for at høre, om de kunne tilbyde en god skrotpræmie for vores skrotbil. De tilbød os en god skrotpræmie, så min far og jeg besluttede os for, at køre bilen ud til dem med det samme. Med nød og næppe fik vi tændt bilen og fik den kørt ud til ophugger København. Da vi kom frem stod der en skrotbil i grøften. Min far og jeg parkede bilen ved siden af en anden skrotbil og fik rigtig nok en god skrotpræmie for min elskede bil. Jeg syntes at det var rigtig svært at lade bilen stå der. Min far havde besluttet sig for, at jeg skulle have bilens skrotpræmie, sådan at jeg kunne købe min egen bil.