Husk lige grøntsagerne i hverdagsmaden

Der spises slet ikke nok frugt og grønt

Der har kørt kampagner i årevis omkring danskernes manglende forbrug af frugt og grøntsager, men det er fortsat et område hvor det halter lidt, i hvert fald for nogle. Og det handler ikke kun om sundhed, men der er faktisk en rigtig god økonomi i at vælge grøntsager som en stor del af kosten. For grøntsager fås faktisk ret billige, især hvis man vælger typer som eksempelvis kål og rodfrugter, som giver masser af mæthed og som kan varieres på utallige måder. Og så er der jo også det med sundheden, som man ikke kommer udenom. Mange får lidt for lidt grøntsager, men man skal bare øve sig i at tilføje lidt ekstra revet gulerod i sin sandwich eller i sin kødsovs, udskifte kartoffelmosen med kålmos og så spise et stykke frugt i stedet for et stykke kage.